ILNABGAARD
Foderpiller i en træskovl ved siden af hø

Fodring

HorseLux – enkelt og dansk

Vi fodrer med HorseLux – dansk hestefoder produceret på egen fabrik i Borris efter 'keep it simple'-princippet.

Basisfoder – indgår i Basis og Fuld pension

Foderet i Basis og Fuld pension

Vælger du Basis eller Fuld pension, er foderet med i prisen: Green Build og wrap svarende til en 3'er pony-ration – 0,7 kg Green Build og 4 kg wrap om dagen. Har du en større hest, betaler du for det ekstra foder pr. kg.

Vælger du Opstaldning, står du selv for fodringen – og kan købe alt foder hos os pr. kg.

Foderautomater i alle bokse

Små, hyppige måltider – hele døgnet

Alle bokse har en TDJ Horsfeeder Pro – en dansk designet og produceret foderautomat. Den gør det muligt at dele hestens kraftfoder op i flere små måltider over døgnet, uafhængigt af faste fodertider. Det ligger tættere på hestens naturlige spisemønster end to-tre store måltider om dagen.

  • Doseret i gram

    Automaten udfodrer efter vægt, ikke efter portioner, så din hest får præcis den mængde, der er aftalt.

  • Din hests egen plan

    Antal fodringer, tidspunkter og mængder lægges ind for hver enkelt hest. Vi aftaler planen med dig og justerer, når behovet ændrer sig.

  • Ro i stalden

    Alle heste får foder på samme tid, så der ikke opstår uro og stress, mens de venter på deres tur.

  • Styr på det hele

    Automaten styres via app og har en log over de seneste fodringer. En lampe viser, når der er lidt foder tilbage, så beholderen altid bliver fyldt i tide.

  • Foto: TDJ Hors

  • Foto: TDJ Hors

Fakta

  • Velegnet til piller, müsli og korn – fx HorseLux Green Build og Energy. Mash giver vi med hånden.
  • Beholder: 16 liter (ca. 10 kg piller)
Eksempel for en pony på 200 kg: 700 g Green Build + min. 4 kg hø/wrap dagligt.
Læs mere om TDJ Horsfeeder Pro

Tilkøb

Efter behov

HorseLux Energy – nærbillede af foderet
Foto: HorseLux

Tilkøb

Energy

Ekstra energi til heste med meget arbejde

  • Til heste i arbejde
  • Højt energiindhold
  • Ikke tilsat vitaminer og mineraler

Energy er et struktur- og energirigt tilskudsfoder til heste med et ekstra behov – fx i perioder med meget træning eller stævner. En af de bærende råvarer er sort havre, og foderet er tilsat Eponaolie med omega-3, -6 og -9-fedtsyrer samt lecithin. Energy er ikke tilsat vitaminer og mineraler, så mængden kan justeres uafhængigt af hestens øvrige forsyning. Det skal derfor altid kombineres med et foder eller tilskud, der dækker vitaminer og mineraler – hos os typisk Green Build, og HorseLux anbefaler også MultiVit.

10,60 kr./kg inkl. moms

Læs mere om Energy →
HorseLux Mash – nærbillede af foderet
Foto: HorseLux

Tilkøb

Mash

Velsmagende vådfoder til det ekstra måltid

  • Til alle heste
  • Velsmagende
  • Fiberrig

Mash er en velsmagende og fiberrig mash, der gives som et ekstra måltid – fx efter træning eller på stævnedage. Den er bl.a. sammensat af æblefibre, roefibre og grønpiller og tilsat Eponaolie med omega-3, -6 og -9 samt lecithin. Mashen udblødes i koldt vand om sommeren og lunkent vand om vinteren. Et godt tip: En hest, der er vant til vådfoder, er langt nemmere at give medicin, hvis det en dag bliver nødvendigt.

12,60 kr./kg inkl. moms

Læs mere om Mash →

Tilkøb

Halmpiller

Strøelse · sæk à 20 kg

  • Høj sugeevne
  • Støvreduceret – skånsomt for luftvejene
  • Mindre møg at køre væk

Alle bokse hos os har strøelse af halmpiller – det er inkluderet i alle tre pakker. Halmpiller er snittet halm, der er presset til små piller. Når de vandes op, falder de fra hinanden og bliver til en blød, sammenhængende bund i boksen. Halmpiller kan suge flere gange deres egen vægt i væske, så urin og fugt bliver bundet i strøelsen i stedet for at ligge i bunden af boksen. Det giver en tørrere boks, mindre lugt og en bedre staldluft. Pillerne er støvreducerede, hvilket er skånsomt for både hestens og rytterens luftveje. Fordi strøelsen binder så godt, er det kun det våde og gødningen, der skal muges ud – resten bliver liggende. Det betyder mindre forbrug, mindre møg at køre væk og en mødding, der fylder mindre. Halmpiller er et naturligt restprodukt fra landbruget og kan efterfølgende indgå i biogas eller kompost. Alle bokse har gummimåtter i bunden, så halmpillerne skal ikke isolere mod et koldt og hårdt gulv – de skal primært binde fugt. Strøelsen i din pakke dækker en opstart på ca. 5 sække og derefter ca. 2 sække om måneden. Ønsker du en ekstra tyk bund – eller står din hest meget på stald – kan du købe ekstra sække, som afregnes pr. sæk.

91 kr. pr. sæk à 20 kg

Læs mere om Halmpiller →
Se hvad det koster for din hest i prisberegneren →

Tilskud

HorseLux tilskud

Vi kan skaffe hele HorseLux' tilskudsserie og fodre det sammen med din hests foder. Prisen er HorseLux' vejledende pris, og du betaler kun for det forbrugte.

Vitaminer & mineraler
Hud, hov & pels
Mave & tarm
Led & muskler
Ro & adfærd
Stofskifte
Olie & energi
  • HorseLux Epona Linoil

    Epona Linoil · flydende, 5 L

    1–3 dl dagligt afhængigt af hestens størrelse og aktivitet. Over 3 dl kræver tilvænning og ekstra E-vitamin.

    299 kr. pr. stk. (5 L)Læs mereSe hos HorseLux
Elektrolytter

Dosering og priser fra HorseLux.dk

Se hvad det koster for din hest i prisberegneren →
Hvad koster det for din hest?Beregn din pris →

Produktbeskrivelserne er skrevet af Ilnabgaard på baggrund af produktinformation fra HorseLux. Se fuld varedeklaration og fodringsvejledning hos HorseLux.